Min verden.

Lidt om mig. 




Jeg er en almindelig pige på 14 år, som hedder Emma. Jeg går i skole på en skole i Jylland, hvor jeg har de fleste af mine venner. Jeg er ikke den mest glade for skole, men når min venner er der, gør de det hele lidt bedre og jeg ved jo også at en uddannelse skal til for at jeg kan blive til noget, hvis jeg skal det en dag, jeg bliver større. Lol. Jeg kan været direkte flabet, men det er vi jyder jo, så kan jeg være provokerende, irriterende, træls, sur, smilende, forkælet, glad, sød og sjov. Jeg er en pige med ben i næsen. Sand under neglene det kan jeg også tage, det har jeg ikke noget imod. I min fritid træner jeg håndbold - 3 gange om ugen + kampe og vi spiller i A, og ligger på første pladsen, det er sku cool nok, så har jeg et fritidsarbejde, som jeg deler med min tvillinge søster Laura, hvor vi har hver sin uge og sådan, udover det skal der også være tid til mine bedste også tiltrækker tv'et og computeren mig også for meget til at modstå det. Så ja, jeg laver lidt af hvert på min hverdag. Jeg er en livsnyder, jeg tager hverdag som den kommer. Dårlige og gode dage. Mine dårlige dage kan få mig fuldstædig ned, men ligemeget hvad kan jeg altid få et smil frem, det er mærkeligt, men det er altså rigtigt. Enten er det en tv serie, noget på nettet, mine venner eller familie. Eller selv en dårlig vits, kan jeg grine over på mine dårlige dage. Og jeg har en virkelig plat humor. Seriøst, jeg kan sidde og grine af mine egne vitser, selvom de er lige til at græde over, fordi de er så dårlige. Jeg er skide blondine dum og opfatter mange ting rigtig langsom. Og jeg bliver også tit kaldt blondine Emma eller bare blondine. Det er hårdt at få af vide, da jeg faktisk ikke selv synes jeg ikke er en af de værste. Jeg vidste i det mindste hvor Sjælland og det gjorde en af min ''brunette'' veninder ikke. Se, det er ikke kun os blondier der er dumme, nå. Videre - Jeg har en stor familie med 5 børn enkl. mig selv + to pap søskende, da mine forældre er skilt. Og det blev de da jeg var 6 år gammel. Hård tid dengang. Men nu er det helt okay. Ny kone og mand. Og de snakker stadig sammen, som to rigtig gode venner. Det er dejligt, ja. Men jeg tror det var alt om mig, jeg tilføjer noget mere, hvis jeg kommer i tanke om noget jeg mangler. Hæhæ. Ellers må i have god førnøjelse med læse videre (hvis i gør). Og hvis i har læst dette, så tak for det. Ha' det godt